Skip til primært indhold

Frivillighed

Som frivillig ved Autismecenter Syddanmark kan du være med til at gøre en forskel for borgere med autisme

På de sociale centre i Region Syddanmark ønsker vi, løbende at styrke og udvikle vores arbejde med frivillighedsområdet. Frivillighed kan have mange former, og det fælles for de frivillige indsatser er, at de skal skabe værdi for borgerne. Både for de der modtager og for de der yder en frivillig indsats.

Frivillige bidrager med noget helt særligt

Frivillige kan bidrage med noget helt særligt, da frivillige kan berige livet for borgerne ved Autismecenter Syddanmark ved at give nye og spændende oplevelser. Frivillige erstatter ikke medarbejdernes indsats og din frivillige indsats skal ikke være en erstatning for personalet. Indsatsen fra frivillige er højt værdsat, og vi byder gerne frivillige velkomne.

Har du en interesse, som du vil dyrke sammen med en borger ved Autismecentret?
Flere af borgerne ved Autismecentret har en interesse, som de gerne vil dele med en, der har samme interesse. En fælles interesse giver et fællesskab - noget som man kan være fælles om. En frivillig kan eksempelvis være en hundeejer, der vil komme på besøg sammen med sin hund, der så kan være ”besøgshund”. Se eksempler på frivillige på socialområdet.

På Holmehøj i Ringe er borgerne med i den lokale gymnastikforening

Igennem 20 år har nogle af borgerne på Holmehøj været med i den lokale gymnastik- og idrætsforening, hvor de mødes hver tirsdag for at gå til gymnastik. Det gør de sammen med Mette Foged, der er frivillig instruktør for holdet og tidligere afdelingsleder i Det gule Hus på Autismecenteret. Der er en årlig opvisning, hvor pårørende inviteres. Læs Mette Fogeds fortælling her.

Strikkeven søges til Holmehøj i Ringe

Strikker du og vil du bruge et par timer om ugen som frivillig? Så er det lige dig vi søger til Holmehøj i Ringe, hvor der bor en dame med autisme. Hun vil gerne strikke og vil nyde at have en ”strikke ven”. Derfor søger vi en frivillig, der vil komme et par timer om ugen med sit strikketøj og strikke i fællesskab. 

Introduktionssamtale og en fast kontaktpersoner

Når du starter som frivillig, bliver du inviteret til en introduktionssamtale og du får en fast kontaktperson, der er din daglige kontakt og dit bindeled til ledere og personale.
Din kontaktperson sørger for, at du får en god introduktion til dine frivillige opgaver.

Frivillige får ikke løn, men er en vigtig del af helheden

Som frivillig kan du forvente:

  • At kunne gøre en forskel for et andet menneske
  • At blive værdsat og anerkendt for din indsats
  • At du får relevant information samt vejledning og støtte, når der er behov for det
  • En løbende dialog med din kontaktperson
  • Erfaringsudveksling og fælles arrangementer med andre frivillige

Som frivillig er du omfattet af regionens forsikring, og du har tavshedspligt

Regionen forsikrer alle frivillige, mens de udfører frivilligt arbejde for regionen og som frivillig har du også tavshedspligt. Se mere om at være frivillig ved socialområdet i Region Syddanmark her.

 

Kontaktoplysninger

Afdelingsleder Kirsten Tastesen

Kirsten Dyrendal Tastesen

Afdelingsleder


30 36 09 46
APPFWU02V