Skip til primært indhold

Rammerne på Nymarksvej

Nymarksvej åbner i efteråret 2024. Rammerne på Nymarksvej er tilrettelagt efter den nyeste viden på autismeområdet med fleksibilitet, stressdæmpende farver og materialer, fokus på støjregulering og lydisolering.

Der er ingen tvivl om, at vi er stolte af vores nye rammer på Nymarksvej, hvor både arkitektur og design tager udgangspunkt i netop vores borgere og samtidig understøtter det gode liv og den socialfaglige indsats.

Boligerne på Nymarksvej er fleksible, så man kan føle sig hjemme i dem, uanset hvordan man er påvirket af sine diagnoser. Det er let at trække sig tilbage til roen i eget hjem, og der er siddenicher ved boligerne, hvor man kan være en del af fællesskabet på afstand. Der skal nemlig være plads til mange forskellige borgere med meget forskellige behov.

Trygge og autismevenlige rammer

Mennesker med en autismediagnose kan føle sig uden for fællesskaber, som andre føler sig hjemme i, men følelsen af fællesskab og tilhørsforhold kan have stor betydning for, hvilken livskvalitet man oplever. De nye boliger kommer til at skabe en tryg og autismevenlig ramme for borgernes hjem og for fællesskabet.

Der er et aktivitetshus, hvor der er mulighed for at afholde både store og små arrangementer, og der er let adgang til det omgivende lokalsamfund og til naturen, som man kan tilgå på en gangbro.

Med inspiration i naturen

I naturen finder vi ro og velvære. Og når vi ved, at en autismediagnose ofte medfører forhøjet stressniveau, er farver og materialer nøje udvalgt med inspiration netop fra naturen. Af andre særlige tiltag kan nævnes nicher og overgangszoner, der giver tid til omstilling, og mulighed for at være på kanten af fællesskabet de dage, hvor deltagelse i fællesskab bliver for overvældende.

Der er også et Aktivitets- og samværstilbud på området, hvor der er skærmede uderum, indgang udefra til det enkelte aktivitetsrum, fokus på farver, støjdæmpning og farver.

Nymarksvej ligger i Fredericia tæt på et stort naturområde og en mindre trafikeret vej. Der er gåafstand til indkøbsmuligheder og det er tæt på skov og strand.

Henriette Lund

Henriette Lund

Afdelingsleder

Nymarksvej


40 19 73 77
Maiken Lindved Bro

Maiken Lindved Bro

Afdelingsleder

Nymarksvej


21131080
APPFWU01V