Skip til primært indhold

Hverdagen i Bihuset Aflastning - ro og genkendelighed

Vores hverdag i Bihuset Aflastning er bygget op om en fast struktur med forudsigelighed og trivsel som nøgleord. Vi lægger vægt på at skabe rammer, der giver børnene og de unge mulighed for at knytte venskaber.

Om morgenen bliver børnene og de unge vækket, så der er god tid til at spise morgenmad. Derefter bliver de hentet med taxa og kørt til skole og børnehave.

Om eftermiddagen, når børn og unge er kommet tilbage til Bihuset, er der ofte aktiviteter. Det kan fx være leg på vores legeplads, trampolin eller ved computeren. Vi har også tilbud om kreativitet, musik og sanserum med vandseng. Det kan også være en udflugt ud af huset, aktiviteter i haven, besøg på andre legepladser eller en tur med ladcykel.

I weekenderne er der også aktiviteter og lidt ekstra hygge. Vi kan fx tage på en tur i skoven, til stranden eller ud at fodre ænder. Turene er tilpasset børnenes og de unges behov og ønsker.

Vi lægger vægt på at skabe rammer, der giver børnene og de unge mulighed for at knytte venskaber, og det gør vi blandt andet gennem aktiviteterne.

Børnene og de unge hjælper med små opgaver i Bihuset som at tømme opvaskemaskine, lave mad, dække bord og smøre madpakker. Børnene og de unge kan komme med ønsker til måltiderne.
Vi har en kostpolitik på Bihuset Aflastning, der sikrer, at maden skal være sund og varieret.

Hvis et barn eller en ung har brug for specialkost, sørger forældrene for mad til barnet.

Have ved Bihuset
Trampolin, basket og gyngestativ i haven
Hoveddøren til Bihuset Aflastning

Kontakt Bihuset Aflastning

Bihuset Aflastning

Bjerregårdsvej 12, 5000 Odense


99 44 31 35
Anja Munk

Anja Munk

Afdelingsleder

Bihuset, Aflastning


30 43 31 74
APPFWU01V