Samarbejde med pårørende på Nymarksvej
Som pårørende er du en af vores vigtigste samarbejds- og sparringspartner.
Du er altid velkommen til at komme på besøg på Nymarksvej. Mange borgere foretrækker, at besøgene er aftalt på forhånd, så de er forberedte. Du har også mulighed for at spise med ved måltiderne – det skal bare aftales med personalet på forhånd, så vi ved, hvor mange der skal laves mad til.
På Nymarksvej arbejder vi i teams, så der er mindre grupper omkring den enkelte borger. Hver borger har faste tovholdere, som også er kontaktpersoner for dig som pårørende.
Selvom hele personalegruppen i huset kender alle borgerne, er det kontaktpersonerne, der kender dem bedst. Du er til enhver tid velkommen til at tage kontakt til dem for et møde eller en samtale, når du har brug for det.
Vores samarbejde med pårørende sker altid på borgerens præmisser, og vi aftaler med dem, hvordan og i hvilket omfang samarbejdet skal foregå.
Autismecenter Syddanmarks pårørenderåd
Som pårørende på Nymarksvej har du mulighed for at deltage i Autismecenter Syddanmarks pårørenderåd. Pårørenderådet varetager borgernes og de pårørendes interesser, samarbejder med ledelsen om overordnede målsætninger og støtter udviklingen af Autismecenter Syddanmark.
Pårørenderådet består så vidt muligt af pårørende fra hvert af Autismecentrets tilbud, centerchefen og vicecenterchefen.
Kontakt Nymarksvej
Nymarksvej
Nymarksvej 141, 135 og 139, 7000 Fredericia

