Skip til primært indhold

Sådan arbejder vi på Kirkevej

På Kirkevej koncentrerer vi vores arbejde med borgerne med afsæt i kerneopgaven for Autismecenter Syddanmark.

”Med afsæt i den enkelte borgers ressourcer, drømme og håb styrker vi selvbestemmelsen for at understøtte borgerens egen oplevelse af livskvalitet og et meningsfuldt liv.

For den enkelte borger betyder det, at vi altid

  • tager afsæt i ressourcer og udviklingsmuligheder
  • fokuserer på drømme og håb
  • hjælper med at træffe valg på egne præmisser
  • spotter det udviklingspotentiale, som giver mening og er motiverende”

Du kan læse mere om Autismecenter Syddanmarks kerneopgave og strategi på siden her (link).

Vores faglige metoder og tilgange

På Kirkevej arbejder vi ud fra en anerkendende tilgang med fokus på indflydelse på eget liv. Vi arbejder ud fra pædagogiske metoder som TEACCH, KRAP, og Low Arousal.

TEACCH

TEACCH indebærer, at vi arbejder målrettet, systematisk og struktureret med at opbygge et miljø, som er forudsigeligt, overskueligt og genkendeligt.

KRAP

KRAP, som står for Kognitiv, Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis, tager udgangspunkt i det positive, i hvad der virker, og giver konkrete værktøjer og metoder.

Low Arousal

Low Arousal er en strategi, der mindsker konflikt fx ved afledning, afskærmning og minimering af stimuli og krav til borgeren.

Metoderne TEACCH, KRAP og Low Arousal kan du læse mere om på vores side om faglige tilgange og metoder på Autismecenter Syddanmark.

Kerneværdier på Kirkevej

På Kirkevej har vi kerneværdierne med i alt, hvad vi gør med borgerne. Vi bruger dem som rettesnor.

Socialområdet i Region Syddanmark har seks kerneværdier, der blandt andet er med til at styrke samarbejdet med og omkring borgerne og sætter retning for vores arbejde. Med kerneværdierne har vi fokus på at skabe mest mulig livskvalitet for borgerne.

Vi prioriterer selv, hvilke kerneværdier vi har mest fokus på, og hvordan vi arbejder med dem. På Kirkevej arbejder vi med alle seks kerneværdier, men vi har særligt fokus på at skabe indholdsrige oplevelser og trygge rammer for borgerne.

Her kan du læse mere om socialområdets kerneværdier og baggrunden for dem.

Kontaktinformation

Rikke Greve Wilkens

Rikke Greve Wilkens

Afdelingsleder

Kirkevej


24 67 61 26
Stina Bjergard Arildslund

Stina Bjergård Arildslund

Afdelingsleder

Kirkevej


21 49 37 61

Kirkevej

Kirkevej 14a, 14b og 14c, 5772 Kværndrup


99 44 29 00
APPFWU01V