Skip til primært indhold

Vores samarbejde med forældre er afgørende

Vi prioriterer et godt samarbejde med forældre – både når det går godt, og når noget er svært. Vi ønsker, at forældre betragter os som medspillere i barnets eller den unges udvikling.

Det tætte samarbejde med forældrene er med til at sikre, at børnene og de unge får den støtte, de har behov for, så vi sammen understøtter det udviklingsarbejde, der er med det enkelte barn eller ung.

På Bihuset Aflastning definerer vi et godt samarbejde som et samarbejde, der bygger på dialog, gensidig respekt og forståelse for hinandens synspunkter, viden, behov og vanskeligheder. Udgangspunktet for samarbejdet er den enkeltes behov og ønsker.

Personalet på Bihuset Aflastning har kontakt til forældre via en kontaktbog eller vores platform, Nexus. Vi bruger e-mail eller telefon, når der er behov for det.

Forældre og pårørende er altid velkomne til at ringe til os, hvis der er brug for det, og man kan altid aftale et møde med barnets eller den unges kontaktperson i huset.

Forældre er altid velkomne til at komme på besøg i Bihuset Aflastning. Det er dog en stor hjælp, hvis man aftaler besøget med personalet på forhånd.

Kontakt Bihuset Aflastning

Bihuset Aflastning

Bjerregårdsvej 12, 5000 Odense


99 44 31 35
Anja Munk

Anja Munk

Afdelingsleder

Bihuset, Aflastning


30 43 31 74
APPFWU01V