Skip til primært indhold

Til kommunale sagsbehandlere og børne- og ungerådgivere

Har du brug for hjælp til at finde ud af, om Autismecenter Syddanmark har det rigtige tilbud til en borger, er du altid velkommen til at kontakte os eller regionens matchningsteam.

Anmod om en plads

Er vi det rette tilbud, kan du anmode om en plads via Anmodningsportalen.

Når du har udfyldt det digitale matchningsskema, bliver det automatisk sendt via Socialområdets matchningsteam til Autismecenter Syddanmark. Når vi har modtaget din anmodning, vurderer vi i samarbejde, hvilket tilbud der er bedst i forhold til borgerens behov. Her vil vi ofte række ud til jer for at sikre, at vi finder det helt rigtige match.

Læs mere om anmodningsproceduren og find et link til Anmodningsportalen.

Dialog om borgerens behov

I Region Syddanmark afhænger taksten for borgeren af borgerens behov. Vi indgår i dialog med dig som sagsbehandler eller børne- og ungerådgiver for at præcisere borgerens behov og den pædagogiske indsats. Vi følger løbende op på borgerens behov, indsatsen og taksten for at sikre sammenhængen.

Du kan læse mere om Region Syddanmarks takststruktur og se taksterne for Autismecenter Syddanmarks tilbud her.

Vores samarbejde fortsætter

Det er vigtigt for os at have et godt samarbejde med dig som sagsbehandler eller børne- og ungerådgiver – både når det går godt, og når der er udfordringer.

Vores samarbejde foregår som regel ved handleplansmøder og statusmøder, og vi har løbende dialog, hvis der er væsentlige ændringer i borgerens behov. Vi arbejder altid med den kommunale bestilling som udgangspunkt.

Autismecenter Syddanmark kort fortalt

På Autismecenter Syddanmark er vores specialområder autisme og døvblindhed.
Autismecenter Syddanmark består af flere afdelinger med hver deres målgruppe inden for autisme og døvblindhed.

Vi har botilbud, dagtilbud, aflastning og tilbyder individuel støtte til borgere i eget hjem. Vi leverer også rådgivning, supervision og undervisning til kommuner, institutioner og andre, der arbejder med autisme.

Vi leverer ydelser efter Lov om Social Service §§ 66, 104, 107, 108 og 85 og Barnets Lov § 43 stk. 1 nr. 6.

Vores tilgang til borgerne

Vi arbejder med en rehabiliterende tilgang. Det betyder, at vi har fokus på borgerens muligheder for udvikling og vedligehold og om der er muligheder for en mindre indgribende indsats. Det betyder også, at vi tager udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker, ressourcer og udfordringer.

De pædagogiske metoder, vi arbejder med, afhænger selvfølgelig af, hvad der er relevant for den enkelte borger.

Du kan læse om de faglige metoder og tilgange, vi anvender på Autismecenter Syddanmark på siden her.

Anne-Mette Sørensen

Anne-Mette Sørensen

Vicecenterchef

Autismecenter Syddanmark


30 32 46 21
APPFWU01V