Faglige metoder og tilgange på Autismecenter Syddanmark

Blandt de vigtigste metoder og strategier, vi arbejder med, er TEACCH, KRAP og Low Arousal. Metoderne giver os redskaber, der gør hverdagen mere forudsigelig og overskuelig og mindsker konfliktniveauet. Vi arbejder med relationer og nærvær i de enkelte situationer.

Her nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af vores faglige metoder og tilgange.

Rehabilitering

På Autismecenter Syddanmark arbejder vi med rehabilitering for at:

• Give borgerne livskvalitet og selvværd
• Støtte borgernes udvikling og vedligeholdelse
• Give borgerne selvstændighed, selvhjulpenhed og valg i livet.
• Det gør vi ved at lade borgerne opleve, at de mestrer konkrete opgaver, ved at give borgerne medinddragelse og medbestemmelse samt ved at have fokus på borgernes ønsker og drømme.

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem borgeren, pårørende og fagfolk. Rehabilitering har både et udviklende, bevarende (habiliterende) og genoptrænende perspektiv. Formålet med rehabilitering er, at borgeren opnår et så selvstændigt og meningsfuldt liv som muligt. Rehabilitering baseres på borgerens livssituation og er en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.

Vil du vide mere om rehabilitering, kan du læse ”Hvidbog om Rehabilitering” hos Rehabiliteringsforum Danmark.

TEACCH

TEACCH står for Treatment and Education of Autistic and Related Communication Handicapped Children.
TEACCH-metoden bygger på en grundlæggende teoretisk forståelse af autisme, som understøtter hele tilgangen. Et af fundamenterne er, at autisme er et livslangt handicap, at omverdenen skal respektere barnet med autisme, og at vi skal indrette os efter barnet.

Formålet er at forbedre det enkelte barns livskvalitet og muligheder for at fungere så selvstændigt som muligt i samfundet.

I Autismecenter Syddanmark arbejder vi blandt andet med inspiration fra TEACCH ved at arbejde målrettet, systematisk og struktureret for at skabe et miljø, som er forudsigeligt og overskueligt fx i den fysiske indretning.

I Autismecenter Syddanmark tager vi udgangspunkt i den enkelte borgers kommunikations- og støttesystemer. Derfor arbejder vi  med:

• Tydelighed
• Forudsigelighed
• Overskuelighed
• Selvstændighed
• Visualisering
• Sammenhæng mellem miljøer
• Omsorg
• Tryghed

KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik)

KRAP er en metode med et anerkendende og ressourcefokuseret syn, og den udspringer af erfaringer fra praksis. KRAP tager udgangspunkt i det positive - i hvad der virker, og giver konkrete værktøjer og metoder.

På afdelingerne i Autismecenter Syddanmark bruger medarbejderne redskaberne fra KRAP til at blive klogere på den enkelte borgers adfærd – og hvor det er muligt, bruger vi det i samspil med borgeren.

Vores arbejde med KRAP kommer blandt andet til udtryk, når vi arbejder med værktøjer som ”ressourceblomsten”, der beskriver, hvilke ressourcer den enkelte borger har, vi ”går over broen” og er nysgerrige på borgeren og bruger ”energikoppen”, der giver os et overblik over den enkelte borgers overskud og energiforvaltning.

Low Arousal/LA2U

Low Arousal er en strategi, der mindsker konflikt. Med Low Arousal arbejder vi med afledning, afskærmning, minimering af stimuli, at give valgmuligheder og at minimere krav til borgeren.

Når vi bruger LA2U i Autismecenter Syddanmark, handler det blandt andet om medarbejdernes tilgang til borgerne. Medarbejderens placering, fysiske fremtoning, adfærd og deres kontrol over eget nervesystem hjælper borgerens nervesystem med at falde til ro.

LA2U anvendes også igennem dokumentation til at kunne identificere borgerens tegn på trivsel og til at genkende den enkelte borgers tegn på at være under pres.

Sanseudredning

I Autismecenter Syddanmark har vi fokus på at lave sanseudredninger af vores borgere med autisme, idet mange af borgerne har udfordringer relateret til sanserne.

Ved en sanseudredning kan det blandt andet afdækkes, hvor borgeren er ”sansesøgende” og ”sansesky”. Det vil sige, hvor borgeren selv aktivt søger sensorisk information, og hvor borgeren undgår eller generes af sensorisk information. Hertil undersøges det, i hvilken grad borgeren opfanger og registrerer sensorisk information. På baggrund af denne information er det muligt at tilrettelægge aktiviteter og støtte, som kan gavne borgeren i forhold til vedkommendes sanseudfordringer.

Sanseintegration

Sanseintegration omhandler hjernens evne til at sortere, organisere og bearbejde sanseindtryk samt hæmme eller fremme information fra sanserne. Når vi mennesker for eksempel ser, mærker, lugter og fornemmer, så sanser vi. Efter ”sansningen” skal disse sanseindtryk integreres i hjernen. Dette er en automatisk, neurologisk proces, som gør det muligt for individet at reagere på en hensigtsmæssig måde på tværs af forskellige situationer.

Borgere med autisme kan være udfordret i relation til sanseintegration, hvorfor vi har fokus på at arbejde med dette. På baggrund af viden om borgerens sanseprofil, afdækket ved sanseudredning, tilrettelægges aktiviteter og skærmninger, der kompenserer for de udfordringer, borgeren kan opleve.

Døvblindepædagogik

Døvblindepædagogik tager udgangspunkt i det dobbelte sansetab, der medfører, at omgivelserne ikke eksisterer for borgeren, eller kun eksisterer inden for en meget begrænset radius. Borgere med døvblindhed bruger hænder og krop til at kommunikere samt til at modtage og forstå, hvad andre udtrykker. Derfor anvender vi taktil og fysisk kommunikation, der giver borgerne mulighed for kommunikation.

På Æblehaven, som er vores botilbud for borgere med medfødt eller erhvervet døvblindhed eller et synshandicap, kommer døvblindepædagogikken også til udtryk i indretningen af botilbuddet. Her er rummene indrettet til blinde og døvblinde ved hjælp af belysning, taktile orienteringsmærker og akustik.

Du kan læse mere i Social- og Boligstyrelsens beskrivelse af døvblindhed samt på Foreningen Danske Døvblindes hjemmeside.

Neuropædagogik

Neuropædagogik handler om hjernens opbygning og funktion samt om, hvad hjerneskader og udviklingsforstyrrelser betyder for evnen til at handle og reagere. Denne viden anvender vi til at kortlægge borgerens vanskeligheder og ressourcer, så vi kan kompensere for det, borgeren har svært ved. På baggrund af kortlægningen kan vi udvikle pædagogiske strategier og redskaber, der kan sikre, at borgeren får de bedste betingelser for trivsel og udvikling.