Skip til primært indhold

Samarbejde med pårørende på Kirkevej

Som pårørende er du en af vores vigtigste samarbejdspartnere. Derfor sætter vi også stor pris på at have et tæt samarbejde med dig. Vi ser dig som en vigtig ressource, bl.a. fordi du er bærer af historien om borgernes liv.

Som pårørende er du altid velkommen på Kirkevej - og til at ringe og få en snak med personalet eller aftale et møde, når du har brug for det.

Hvis borgeren giver samtykke, så har du som forældre/pårørende mulighed for at deltage i borgerens ’Individuel-plan-møde' sammen med den kommunale sagsbehandler, andre fagpersoner, medarbejdere og afdelingsleder.

På Kirkevej mødes de pårørende med afdelingslederne to gange om året. Afdelingslederne faciliterer mødet sammen med de pårørende, og man er fælles om at sætte dagsordenen.

Besøg på Kirkevej

Du er som pårørende meget velkommen til at komme på besøg på Kirkevej, men af hensyn til borgerne opfordrer vi til, at man ringer og aftaler det på forhånd med medarbejderne på afdelingen.

Pårørenderåd for Autismecenter Syddanmarks pårørende

Som pårørende på Kirkevej har du mulighed for at deltage i Autismecenter Syddanmarks pårørenderåd. Pårørenderådet består af udvalgte pårørende fra hver af Autismecentrets afdelinger samt centerchefen og vicecenterchefen. Rådet varetager borgernes og de pårørendes interesser, samarbejder med ledelsen om overordnede målsætninger og støtter udviklingen af Autismecenter Syddanmark.

Du kan læse meget mere om pårørenderådet her.

En gang om året inviterer Autismecenter Syddanmark alle pårørende og medarbejdere til en fælles temadag med fagligt indhold og mulighed for at pleje det gode samarbejde.

Kontakt Kirkevej

Kirkevej

Kirkevej 14a, 14b og 14c, 5772 Kværndrup


99 44 29 00
Rikke Greve Wilkens

Rikke Greve Wilkens

Afdelingsleder

Kirkevej


24 67 61 26
Stina Bjergard Arildslund

Stina Bjergård Arildslund

Afdelingsleder

Kirkevej


21 49 37 61
APPFWU01V