Kort om Bihuset Aflastning
Bihuset Aflastning er et aflastningstilbud for børn og unge med en diagnose inden for autismespektret.
Vores fokus er, at børn og unge trives i aflastningen. Det sikrer vi bedst ved at tage afsæt i det enkelte barns eller unges ressourcer – og arbejde tæt sammen med forældrene.
Bihuset Aflastning ligger i yderkanten af Odense centrum. Vi har gode faciliteter som fx to legepladser med masser af muligheder for spændende aktiviteter.
Et aflastningstilbud på Bihuset skal aflaste forældre til børn og unge med en autismediagnose og understøtte dem i barnets udvikling. Aflastningen tilpasses det enkelte barn eller den unge og kan fx være nogle dage om ugen eller nogle weekender om måneden.
Bihuset Aflastning har 12 pladser efter Barnets lov §§ 43 stk. 1, nr. 6 og Servicelovens §107.
Leder du i stedet efter information om Bihuset Døgn? Det kan du finde her.
Kontakt Bihuset Aflastning
